onsdag den 30. november 2011

EN RIGTIG NISSEHISTORIE...




































Der er flyttet en nisse ind i Karla Gry's børnehaven, den skal skiftevis med børnene hjem. I nat var nissen på besøg hos os og hør lige hvad den lavede af numre. Den har skrevet det hele ned i den store nissebog, som de læser op af til morgensamling:

Jeg har i dag været hjemme hos Karla Gry og havde faktisk glædet mig rigtig meget! I sommers var jeg nemlig på ferie i Grækenland, her mødte jeg en en loftnisse som havde snuppet et lift i en piges kuffert, han fortalte hun hed Karla Gry og at hun gav ham risengrød på loftet sidste jul. Så jeg var naturligvis rigtig spændt, da jeg fandt ud af det var Karla Gry jeg skulle besøge denne gang. MEN, var der noget risengrød til mig? NIX! Ikke det mindst... Der var boller i karry, alle ved jo at nisser ikke kan tåle karry, vi slår ud og får dårlig mave, så undskyld hvis jeg prutter lidt i dag. Nå... nu er kl. 23 og det sidste underlige menneske er gået i seng, så nu skal der laves ballade. Her er min balladetjekliste:
  • Trylle mælken lyserød
  • Smide toiletpapir ud over hele badeværelset
  • Fylde Karla Gry's flyverdragt med toiletpapir
  • Gemme et æble i støvlen
  • Pudse Karlas briller i leverpostej
Jeg regner stærkt med at der er risengrød på menuen næste gang jeg kommer forbi, ellers kommer kufferten med balladetricks frem igen. Og så skulle jeg forresten hilse fra loftsnissen og sige, at han gerne ser en stor skål risengrød på loftet mandag d.5. december. Han har nemlig inviteret tandfeen på middag og han er forfærdelig dårlig til at lave mad. Så hvis I stikker op med noget grød, falder der nok en gave eller to af. I min jobbeskrivelse som nisse står der, lige under det med drillerierne, at jeg også skal dele glæden ved jul. Det taget i betragtning, synes jeg at jeres juletræ i børnehaven er en smule kedeligt. Så hvis I kigger i kufferten er det et par ting til træet, så er I da startet op. Det var alt fra nissen denne gang, men husk: Risengrød i maven, så kommer nissen "måske" med gaven.

mandag den 28. november 2011


                                                        En lille sang, som jeg elsker!

søndag den 27. november 2011



Karla Gry og veninden Helena.







































Karla Gry og jeg har været alene hjemme, vi har pyntet fint op på hendes værelse med flagranke og andet julestads.
I nat var nissen forbi (læs mormor) med en hyggelig julefilm og en skøn julekjole. Det overskydende fra gårsdagen risengrød
er blevet til ris a la mande... MUMS! Glædelig 1. advent.

fredag den 25. november 2011





































Vi er så småt gået igang med juleforberedelser, dog har jeg stadig ingen idéer til den s.... adventskrans. I onsdags havde
vi æren af at passe søde Vincent, hvor var det dog hyggelig. Karla var rigtig god til at tage sig af ham, underholde og nusse
ham. God weekend!

tirsdag den 22. november 2011

















































Tandfeen var forbi i nat med en fin, fin gave (der findes åbenbart også Hello Kitty walkie talkier, det sted hvor hun kommer fra). Hun kommer retur med tanden igen i nat, da Karla var ret ked af at skulle af med den. Min søde veninde har lavet fine papirstjerner og jeg har sat dem på snor, så fint de nu pynter i vinduet, resten af juleoppyntningen skal vi hygge med lørdag, dog er jeg tom for idéer til adventskransen i år.

mandag den 21. november 2011































Så skete det som Karla havde ventet på så længe - tanden faldt ud og den anden er lige på trapperne. Jeg tror det er
verdens mindste tand, kan I få øje på den?

torsdag den 17. november 2011
































Karla Gry har, i børnehaven, lavet en fin lille krans af blade, nu hænger den så fint og pynter i stuen. I går stod den på
TA fra China China, det var virkelig lækkert og kan varmt anbefales. Nå ja, og så selvfølgelig kagebagning og hvad dertil
hører, så som oprydning - hurra for opvaskemaskinen!

tirsdag den 15. november 2011




































Gamle fotos er blevet til en lille collage på køleskabet og et par hyacinter ville med mig hjem. Karla er begyndt at lave
skyggeshow inden sengetid, hyggeligt ser det ud.

mandag den 14. november 2011