Da jeg blev spurgt om jeg kunne tænke mig at prøve
nemlig.com sagde jeg ja med det samme. Dette gjorde jeg fordi, vi
længe havde talt om at prøve det af herhjemme, så det var oplagt for os
(og så bor vi på 4. og har en meget fed baby, som også skal
med op af trappen). Jeg synes de har et bredt udvalg, både discount men også de lidt dyrere specialvarer, så som min nye
yndlings instant kaffe. Jeg kan virkelig godt li' konceptet, at jeg kan sidde herhjemme og putte ting i min indkøbskurv, uden
at stresse rund i supermarkedet med en sur baby. Desværre blev vi en anelse skuffet, da vi fik vores varer. Leveringen var
skam rigtig fin, præcis til tiden og alle varer delt op i hver ders kategori og i hver deres pose, men grønt og kød skuffer stort.
Jeg er typen som nøje udvælger det frugt og grønt som jeg køber, lugter til det og kigger en ekstra gang eller to, om det nu
også er pænt, ikke stødt eller andet i vejen med det. Den ene avocado var rådden, vores basilikum og det rucolasalat vi havde
bestilt, var helt slatten da vi fik det leveret, ruccolaen røg i skraldespanden og basilikummen lavede jeg til pesto samme dag,
selvom det ikke var meningen. Det værste var dog kødet, jeg synes det havde en underlig farve og da jeg åbnede pakken, kunne
jeg med det samme lugte, at den var helt galt - det lugtede surt! En lidt skuffende oplevelse, men vi takker for muligheden for
at få det afprøvet, dog er det ikke er noget vi vil benytte os af i fremtiden.
Dette indlæg er sponsoreret, men udelukkende mine egne ord.