Der er flyttet en nisse ind i Karla Gry's børnehaven, den skal skiftevis med børnene hjem. I nat var nissen på besøg hos os og hør lige hvad den lavede af numre. Den har skrevet det hele ned i den store nissebog, som de læser op af til morgensamling:
Jeg har i dag været hjemme hos Karla Gry og havde faktisk glædet mig rigtig meget! I sommers var jeg nemlig på ferie i Grækenland, her mødte jeg en en loftnisse som havde snuppet et lift i en piges kuffert, han fortalte hun hed Karla Gry og at hun gav ham risengrød på loftet sidste jul. Så jeg var naturligvis rigtig spændt, da jeg fandt ud af det var Karla Gry jeg skulle besøge denne gang. MEN, var der noget risengrød til mig? NIX! Ikke det mindst... Der var boller i karry, alle ved jo at nisser ikke kan tåle karry, vi slår ud og får dårlig mave, så undskyld hvis jeg prutter lidt i dag. Nå... nu er kl. 23 og det sidste underlige menneske er gået i seng, så nu skal der laves ballade. Her er min balladetjekliste:
- Trylle mælken lyserød
- Smide toiletpapir ud over hele badeværelset
- Fylde Karla Gry's flyverdragt med toiletpapir
- Gemme et æble i støvlen
- Pudse Karlas briller i leverpostej