Kender du dette begreb? Det gjorde jeg ikke før en tidligere kollega nævnte det. Det er en baby som er meget sensitiv
og har brug for meget mere tryghed end andre babyer. Måske My er sådan en filur? Hun vil helst kun være i vores arme,
kan ikke ligge alene mere end nogle min. af gangen, hun har svært ved at finde ro og falde i søvn og skal konstant under-
holdes. Vi har prøvet alt: kiropraktor, zoneterapi, forskellige MME, Bio Gaia, Mylicon dråber - You f...... name it! Nu er det
ikke fordi vi bare SKAL stille en diagnose, så vi kan sætte en label på hende og læne os tilbage og slappe af - nej, slet ikke!
Jeg kan ikke lide at putte børn i kasser, men jeg mener bestemt man kan bruge begrebet som et værktøj, til at reflektere
over sit barns personlighed.
Nu har jeg googlet og googlet og læst en masse på nettet, i weekenden henter jeg en bog hos Pernille (tidligere kollega),
som har haft god gavn af bogen til hendes datter, og så bliver vi forhåbentlig endnu klogere, for vi har brug for nogle gode
redskaber som kan lære os hvordan vi kan tackle lille My. Jeg ser frem til at få bogen i vore hænder, det kan forhåbentlig
være med til at gøre en ende på vores frustrationer, eller måske i hvertfald mindske dem.
Hvor sjovt, vores sundhedsplejerske har lige nævnt det samme om Vega.
SvarSletHun har det bedst i (fars) arme, og er total hjemme pige, hun kan skrige hver gang vi er andre steder henne, og stopper så snart vi er hjemme igen.
Du må fortælle om bogen er en man skal kigge efter?
Åhh...har også været der - prøvet ALT! Vores redning var dog til sidst dræn i ørerne, men det er først nu hvor hun er næsten 2 år gammel, at der er ro på! Held og lykke med at finde jeres vej igennem..
SvarSletJeg kender begrebet - ikke betegnelsen, men det at have en sensitiv baby, som har brug for at være tæt. Det var hårdt og opslidende til tider, men vi stod det igennem, til hun selv var parat til at slippe, og det var det værd.
SvarSletIkke alle børn kan filtrere indtryk, og derfor må vi forældre være deres filtre. Kombineret med kraniosakralterapi behandlinger, fik vi hjulpet vores datter til selv at kunne håndtere de mange indtryk.
Jeg sender jer mange tanker, og god karma.
Håber, I finder jeres vej til at hjælpe lille my
♥
Hejsa,det er så f....... Hårdt det i er igennem. Vores søn på knap 3 år er først så nogenlunde ved at "lære" at sove igennem om natten nu!! Han har ca været vågen op til 25 gane hver nat de første 2 år!! Og tro mig vi har prøvet ALT!! Håber virkelig at i finder en holdbar løsning. Ikke mindst men stol på jer selv.. Rigtig godt nytår herfra.hilsen Krisina
SvarSletJeg har også været der. Læst og læst og tænkt og tænkt. Vores Uma har også været ekstremt sensitiv og har skreget vildt meget. Jeg faldt over begrebet og tænkte ligesom dig. Uma havde det også bedst i armene - prøvede slynger og vikler, men det var bare bedst i armene. Nu er hun 7,5 måneder, og det er ligesom om, at det ikke længere er så udtalt. Hun kan stadig skrige helt vildt, især hvis hun er træt, men hun er glad og tilfreds det meste af tiden. Jeg tror bare, at hun havde brug for lidt længere tid til at vænne sig til at være til og være en del af en familie. Håber snart lille My finder lidt ro, så hun kan blive en glad og tilfreds baby. Kh Nina
SvarSletDen bog titel må du meget gerne skrive ved lejlighed? Står fortsat i orkanens øje efter 14 mdr og nu er vores familie ved at være tømt for kræfter. Godt nytår Maria
SvarSletJeg kan i den grad genkende min datter i beskrivelsen af din lille pige: Skulle bæres på arm konstant, kunne kun være hos sin far eller mig, brød sig ikke om fremmede steder eller fremmede mennesker, var elendig til at sove osv. Den diametrale modsætning til vores søn, som havde været den nemmeste, milde baby... Det første sundhedsplejersken (gammel, garvet jysk type)sagde var "Det er da godt hun er køn, for hun er godt nok sur. Ja, ja sådan er der nogle børn der er, det går over i løbet af et par år..." Og min mor sagde at jeg havde været præcis lige sådan som spæd. Så selv om det var vildt hårdt, så tænkte vi egentlig ikke på det som et problem, nok fordi vi følte os trygge ved at det var helt normalt at nogen børn bare var sådan og at det ville blive bedre af sig selv. I dag er hun tre år gammel, og en glad, nysgerrig, udadvendt, selvstændig, temperamentsfuld lille pige, som uden problemer har klaret overgangen fra dagpleje til en integreret institution med 60 børn... Så jeg tror desværre ikke der er så meget andet at gøre lige nu end det du allerede gør, nemlig at give hende den ekstra tryghed hun har brug for og lade hende udvikle sig i sit eget tempo.
SvarSletKh. Sidsel
PS. Min herlige sundhedsplejerske sagde også at det kun er kloge børn der opfører sig sådan:)
Jeg har hørt om det, men min historie er lidt anderledes, da min ældste datter var mere end verdens nemmeste baby, som sov hele tiden og aldrig græd. Til gengæld trivedes hun generelt overhovedet ikke i samvær med flere mennesker, at være på arm hos andre eller høje lyde. Hun kvitterede med at lade være med at spise:,( Hold op hvor har jeg bare ønsket, at hun skreg i stedet for var der noget der kunne hyle mig ud af den var det hendes sultestrejke. Vi tog nogle konsekvenser, skærmede og undgik at hun gik fra arm til arm. Det kulminerede totalt, da vi flyttede da hun var 8 mdr:( Hun tabte sig drastisk, men sammen med en rigtig sød og dygtig sundhedsplejerske klarede vi opgaven og fik hende op i vægt lige så stille.
SvarSletSiden var hun en meget forsigtig lille pige og da hun startede i børnehave gjorde hun sig en rivende udvikling, men jeg har brugt lidt tid på at læse om sensitive børn og kan sige ja til flere af de punkter, som de beskrives at kan have. Tøj er i dag en stor udfordring, da hun mærker sin krop enormt meget og alt skal sidde heeelt perfekt ellers går hun helt agurk.
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil undersøge hvad der kan hjælpe Jeres lille My - men en ting er sikkert...hun ser super dejlig ud:)
KH
Jo vi har også haft en high need baby i Isak. Det var rigtig hårdt. Jeg kan huske at jeg var lige ved at melde mig ud af min ellers fantastiske mødregruppe fordi han simpelthen bare skreg og skreg når vi var nogen steder med mange mennesker. Det var min psykolog-veninde som nævnte betegnelsen high need baby for mig. Håber i finder nogle måder at tackle det på med lille My. Det er så frustrerende med sådan en lille mus der konstant er utilpas/utilfreds.
SvarSletSådan var S også som baby, godt nok sov han om natten, men ikke mere end 30-40 ad gangen om dagen i et halvt års tid! Vi fandt hurtigt ud af, at han havde brug for bare at være hjemme og føle sig tryg! Og da vi først begyndte at "slappe af" i det, så gik det hele meget bedre! Han har det stadig ikke nemt ved forandringer, men nu ved vi det, og kan støtte ham og give ham tryghed!
SvarSletJeg er sikker på I finder Jeres vej igennem sammen med My, og undervejs vil I nok få en del aha oplevelser! Det gjorde vi ihvertfald:-)
Rigtig godt nytår:-)
Sådan var Anders også da han var baby. Han var ikke sådan en baby der kunne "gå på omgang" til fester og kunne skrige i flere timer hvis vi havde været afsted en dag. Dejligt I har fundet lidt litteratur om det. Det er altid godt med lidt viden også finde man selv ud af hvordan det skal bruges:-) Vi var iøvrigt rigtig glade for slyngevuggen, hvis vi lige skulle have hænderne fri.
SvarSletSøde, SØDE, S Ø D E læsere! Tusind tak for alle jeres dejlige kommentarer! Det er lige præcis en af grundene til, at jeg elsker at blogge! KYS til jer! :)
SvarSletVille ønske nogen havde belært mig om det begreb med vores pige.. Hun er ligesom du beskriver My
SvarSletHej, kom tilfældigvis forbi din blog og så dette indlæg. Ikke at jeg kender til sådanne børn, men med voksne og større børn er der begrebet HSP og måske er Jeres lille pige sådan en type, og af egen erfaring ved jeg at jeg var sådan som barn og er det stadig, men ingen kan/vil forstå det, så det er bestemt ikke sjovt at have det sådan. Jeg kan se nogle af trækkene hos min datter på 11 år, og ville have været lykkelig for at have vidst det da hun var lille. Er nemlig først blevet opmærksom på denne betegnelse for små 3 år siden.
SvarSlethttp://www.hsp-foreningen.dk/
Hej
SvarSletJeg har også en søn der er særligt sensitiv. Han har det svært med høje lyde, stærke dufte (ingen parfume til mor de seneste fem år ;-) og tøj der føles stift eller stramt mod huden (cowboy-bukser - glem det). Han er også meget sensitiv overfor stemningen i et lokale, hvilket gør at han reagere meget voldsomt ved uvenlighed/skæld ud (har i den forbindelse haft stor glæde af bogen "Skæld mindre ud" af Erik Sigsgaard). En af vores udfordringer da han var baby var at sige fra på vores søns vegne uden at blive betragtet som små-hysteriske forældre. Mit råd er en slynge. Det har virket fantastisk både for Laust og for mig som mor. Det kræver lidt øvelse, men giv ikke op! Baby i slyngen INDEN man går ind af døren andre steder, så er det de færreste dikke-dik-ivrige familie-medlemmer/venner der trods alt vil forstyrre idyllen. Selv som halvstort barn (op til tre år) kan barnet finde tryghed ved at komme lidt i slyngen - bare 5-10 minutter, hvor han ved at far/mor er tæt på, kan gøre underværker.
Vores dreng er nu seks år og kan kapere mere og mere som han bliver ældre, men det kræver stadigvæk at vi som forældre tør sige fra på hans vegne overfor en del af alt det som andre deltager i (holde igen på legeaftaler, gymnastik, som er ekstremt støjende i den alder :-) og overholde sengetider OGSÅ når det er jul, nytår osv.) Det er min erfaring, at det er så vigtigt at støtte op om barnet, give det ALT den nærhed der kræves (det modsatte viker bare slet ikke),følge sin mavefornemmelse og læse de signaler, man bare VED hvad betyder, når det bliver for meget for baby.
Der findes mange gode bøger om særligt sensitive børn og voksne og jeg har også været til et foredrag engang. Måske er du eller din mand også særligt sensitiv - det er ofte lidt arveligt og for mig har det også været en personlig øjenåbner at fordybe mig i emnet.Pøj pøj med jeres lille skønne My.
De bedste hilsner fra Helle